Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Tangekspedition – Høstkursus

september 7, 2025 @ 15:00 - 17:00
Tangekspedition
Her lærer du at høste havets klimavenlige og sunde grøntsag forsvarligt og bæredygtigt og får en portion med hjem til frokosten.
Inden vi går i vandet giver jeg en grundig introduktion til de forskellige arter. Herunder tangens værdi i økosystemet over og under havoverfladen. Du får viden om hvilke smage, vitaminer og mineraler den indeholder, hvordan man tilbereder og opbevarer tangen. Vi fortæller også om dyrkning af sukkertang og søl i Isefjorden.
Når vi står i vandet guider jeg dig igennem høsten, som du får med hjem og samtidig smager vi på den friske spisetang. Vi går i små grupper af max 12 styk så vi har god til tid at stille spørgsmål og få svar og grundig instruktion.
I sæsonen lærer vi også at identificere strandens spiselige planter.
Hvis du er mere nysgerrig på madlavning kan du komme på en tang-kokkeskole.
Du har også mulighed for at besøge tangbutikken på Hundested Havn, hvor vi har udsalg af mange forskellige arter.
Lokation: Vi kender de bedste tanghøst steder i Halsnæs og dagen før får du en lokation, som er den bedst mulige efter vind, vejr og tangforhold. Alle ekspeditioner foregår på Halsnæs mellem Lynæs og Liseleje eller Lynæs og Sølager.
Vi går ud fra stranden og medbring gerne egne badesko, shorts og ærmer, der kan smøres.
Du kan også leje waders for 50 kroner ekstra.
Husk en lille saks og en beholder til din høst.
Booking: Book din plads ved at sende en mail til info@blærettang.dk. skriv tangekspedition og dato i emnefeltet og indbetalt beløbet på mobilpay 3186dt. 250 pr person og 50 kr for leje af waders.
Turene er på eget ansvar og da vi går på stenet underlag er turen ikke for gangbesværede eller folk med meget dårlig balance 🌎.
Vi arrangerer også kurser for private grupper og virksomheder.

Detaljer

  • Dato: september 7, 2025
  • Tidspunkt:
    15:00 - 17:00