Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

TangEkspedition – Efterårsferie – børn deltager gratis

oktober 13 @ 15:00 - 17:00

Tangekspedition:
På denne efterårs tangekspedition taler vi både i voksen og børnehøjde. I lærer at høste havets klimavenlige og sunde grøntsag forsvarligt og bæredygtigt. Du får en vejledning, opskrift og en portion med hjem og lærer hvorfor 6 gram svarer til 600 gram grøntsager og hvilken tang der er i din tandpasta og kakaomælk. Vi undersøger de mange flotte arter inden vi går i vandet.
Vi starter med en grundig introduktion i tanghulen på Hundested Havn, hvorefter vi går på stranden. Her viser vi de forskellige spiselige arter og fortæller om tangens værdi i økosystemet over og under havoverfladen. Du får viden om hvilke smage, vitaminer og mineraler den indeholder, hvordan man tilbereder og opbevarer tangen og bruger den i dagligdagen.
Når vi står i vandet guider jeg dig igennem høsten, som du får med hjem og samtidig smager vi på den friske spisetang. Vi går i små grupper så vi har god til tid at stille spørgsmål og få svar og grundig instruktion.
Hvis du er mere nysgerrig på madlavning kan du komme på en tang-kokkeskole senere i efteråret.
Du har også mulighed for at besøge tangbutikken på Hundested Havn, hvor vi har udsalg af mange forskellige arter.
Deltagerprisen er 300 kr pr person inkl moms. Børn deltager denne dag gratis. Du kan medbringe egne waders eller leje waders for 50 kroner.
Husk en saks og en ren beholder til din høst.
Du tilmelder dig i Webshoppen. Max to børn pr voksen. Turene er på eget ansvar og da vi går på delvist stenet underlag er turen generelt ikke for gangbesværede eller folk med meget dårlig balance. Særlige ture på delvis sandbund kan arrangeres på forespørgsel.
Vi arrangerer også kurser for private grupper og virksomheder. Se mindre

Detaljer

  • Dato: oktober 13
  • Tidspunkt:
    15:00 - 17:00

Sted

  • Kajgaden 7d, 3390 Hundested Havn
  • 3390 Denmark