Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Tanghøst kursus

juli 6, 2025 @ 10:00 - 12:00

Tangekspedition med grundig introduktion til de kystnære arter. Vi går ud fra kysten iført waders og høster havets sunde grøntsager. Du lærer om tangens biologi, dens betydning for økosystemet, hvorfor den kaldes for hjernemad og superfood og hvordan man høster bæredygtigt og forsvarligt. Endvidere får du vejledning i opbevaring og tips til tilberedning. Du får også viden om hvordan vi dyrker sukkertang og søl sammen med garnfiskerne fra Hundested. I sæsonen udpeger vi tilmed strandens spiselige planter.
Det starter kl 1000 med et 40 minutters foredrag og introduktion til arterne. Herefter tager vi waders på og går i vandet med opsmøgede ærmer, saks og beholder.
Dagen før får du en lokation, som er den bedst mulige efter vind, vejr og tangforhold. Dog foregår alle ekspeditioner fra stranden på Halsnæs mellem Lynæs og Liseleje eller Lynæs og Sølager.
Turen er på eget ansvar og da vi går på stenet bund er turen ikke for gangbesværede.

Man tilmelder sig via Book Event. Har du spørgsmål kan der sendes en mail til info@blærettang.dk.

Husk tøj efter vejret, ærmer der kan smøres op, en lille saks og en beholder til din høst. Om sommeren kan man medbringe egne badesko og shorts, hvis ikke man vil leje waders.

Detaljer

  • Dato: juli 6, 2025
  • Tidspunkt:
    10:00 - 12:00